Jakob Seierø
Hvad jeg laver til dagligt
Til daglig er jeg direktør, konsulent og underviser i Cyber Security Innovation ApS, hvor jeg arbejder med at sikre danske virksomheders datasikkerhed og efterlevelse af cyberlovgivning. Vi hjælper virksomheder med at få det rette viden- og kompetenceniveau ved at tilbyde undervisning, coaching, workshops og foredrag for topledelsen og for datasikkerheds- og compliance-specialister. Jeg har igennem mine mere end 20 års erfaring brugt tusindvis af timer på at hjælpe mennesker og organisationer med datasikkerhed og compliance.
Jeg er også vært på podcasten CyberSundhed, der diskuterer store filosofiske emner kombineret med praktiske tilgange til, hvordan vi som mennesker kan sameksistere med den teknologiske og digitale cyberverden.Mit formål er at gøre den digitale verden mere sikker, og jeg tror på, at ægte viden er løsningen på at skabe en mere sikker og fri verden både digitalt og fysisk.
Faglig baggrund
- Organisationsleder
- Certificeret implementeringsleder i ISO 2700x, NIS 2, DORA
- Certificeret agil coach
- Datamatiker
Potentielle bidrag til foreningens arbejde
Område |
Bidrag |
Organisationsledelse |
10 års erfaring med ledelse og organisering af professionelle og frivillige |
Datasikkerhed og compliance |
Rådgiver, specialist, coach, foredragsholder, workshops, undervisning, kommunikation og forfatter |
Digitale medier | Brug af forskellige digitale medier til forskellige formål og målgrupper |
Spiritualitet | Går meget op i den universelle sandhed fremfor den konventionelle og konstruerede |
Min motivation
Jeg har længe set en manglende viden inden for datasikkerhed og compliance og senest nu også en manglende indsigt og forståelse af den digitale verden, ikke bare i Danmark, men i hele verden og det vil jeg lave om på. Digital uafhængighed har skabt en mulighed for at åbne folks øjne for den ægte sandhed omkring vores forbundethed til den digitale verden og hvilken betydning det har for vores liv.Nogle mennesker tror på vækst og udvikling, andre på det smukke i at kopiere sin mesters sanskrift til perfektion, og nogle tror på, at moral og etik formuleret i regulatorisk sprog er det, der får os til at opføre os godt. Jeg tror på, at vi skal se verden som den er lige nu og her, vi skal vågne op og indse vores afhængighed af vores overbevisninger og sammenhængen med den digitale verden.
Privat
Bor i Værløse, har to børn og en kæreste, der bor i Valby. Jeg er filosof og spirituelt interesseret i krop og sind i en digital verden. Jeg er DJ og tidligere musikfestivalarrangør og meget glad for musik, især livemusik og festivaler.