Skip to Content

Digitaliseringsministeren åbner Digital Uafhængigheds event i Altingets Gård

Foreningen Digital Uafhængighed er klar med sit første officielle event onsdag den 17/9. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen kommer og åbner arrangementet.


Foreningen Digital Uafhængighed blev stiftet 27. august og skal være et nyt samlingspunkt for alle, der beskæftiger sig med digital suverænitet, sikkerhed og frihed.


Næstformand Camilla Gregersen siger: ”I en tid hvor digitale løsninger, data og kritisk infrastruktur i stigende grad styres af få globale aktører har vi lavet en ny, uafhængig organisation med det formål at styrke Danmarks digitale selvbestemmelse.”


Program for lancering onsdag 17/9 kl 14-16 i Altingets Gård:


- Digitaliseringsminister Caroline Stage fortæller om indsatser fra regeringens side.


- Foreningen Digital Uafhængigheds næstformand Camilla Gregersen, direktør i

Ungdomsbureauet, vil give en kort baggrund for foreningens baggrund og kommende aktiviteter.


- Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver vil i sit oplæg understrege det stigende pres for at kappe båndet til big-tech i lyset af Gen-AI og giver et par gode råd med på vejen.


- Jakob Seierø drømmer om en sikker, sund og ikke mindst fri digital verden, hvor vi alle sammen flytter fokus i flok og begynder at bruge tid på det, der betyder noget og det, der gør en forskel for vores digital uafhængighed. Det tager han en debat med Jarl Cordua om.


Foreningen Digital Uafhængighed inviterer alle interesserede til foreningens første arrangement, der finder sted 17. september kl. 14-16 i Altingets gård. Tilmelding kan ske til marianne@digitaluafhaengighed.dk


Efter konferencen er der mulighed for at blive hængende over en øl eller sodavand og dyrke netværket eller høre mere om muligheden for at blive medlem af foreningen, deltage i arbejdsgrupperne eller bidrage til de kommende aktiviteter.


Kontaktinformation:

Kommunikationsansvarlig og projektleder Marianne Bugge Zederkof marianne@digitaluafhaengighed.dk, tlf: 20765099

Foreningen Digital Uafhængighed: Et nyt samlingspunkt for digital suverænitet, sikkerhed og frihed.
Digital Uafhængighed